Østjyllands Politi formoder, at drabet på en mand i Brabrand er sket i løbet af fredagen.
- Vi tror, at det er sket mellem fredag morgen og fredag klokken 13, da han blev fundet, siger vicepolitiinspektør Michael Weiss.
Nogle børn og pædagoger fra en institution i nærheden fandt manden liggende død i et sumpområde på det store naturareal nord for Brabrand i den vestlige del af Aarhus.
Gruppen slog straks alarm. Ud fra skaderne på liget konkluderer politiet, at manden er blevet offer for en forbrydelse.
Skaderne vil politiet ikke komme nærmere ind på af hensyn til efterforskningen.
Politiet mener også at vide, hvem manden er. Men han er ikke endeligt identificeret, og hans pårørende er endnu ikke underrettet om hans skæbne, oplyser vicepolitiinspektøren.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde