Mand blev fastklemt i alvorligt uheld på fynsk motorvej
Fynske Motorvej har fredag morgen været spærret for trafik i vestgående retning ved Nyborg efter ulykke.
Redningsmandskab har fredag formiddag trukket en mand fri fra en personbil på Fynske Motorvej ved Nyborg.
Her var bilen kørt op bag i en lastbil, og bilisten blev fastklemt.
Det oplyser Fyns Politi.
På grund af ulykken, som politiet beskriver som "alvorlig", blev motorvejen spærret i vestgående retning efter afkørsel 46.
Omkring klokken 09.30 er strækningen dog genåbnet for trafik.
- Bilisten er trukket fri, og nu er der ryddeligt derude.
- Han er, så vidt jeg har fået oplyst, blevet kørt på sygehuset med ambulance, fortæller vagtchef Ehm Christensen.
Den mandlige bilist var ved bevidsthed efter ulykken, men vagtchefen kan ikke fortælle yderligere om hans tilstand.
Årsagen til ulykken har vagtchefen heller ikke overblik over fredag formiddag.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 08.15.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde