Mand blev hjælper for Bandidos
Foto: DIGE JENS/POLFOTO
DIGE JENS/POLFOTO
Utilfredshed med bilreparationer udløste slag og krav om penge.
Gennem et lille års tid var en mand fra Nordfalster hjælper for den lokale afdeling af Bandidos.
Han kørte blandt andet tre af deres motorcykler til Italien og hjem igen og reparerede også et par biler for dem. Men rockerne var ikke ganske tilfredse med hans indsats. Derfor blev han både slået og afkrævet op til 30.000 kroner.
Manden fortalte om sin korte tid i Bandidos, da han mandag vidnede i retssagen mod tre tiltalte fra rockergruppen. Det foregik med de tiltalte og deres venner i et andet lokale end det, som vidnet blev afhørt i.
I fjor tog manden fra Nordfalster kontakt til den mand, der er hovedvidne i sagen. De to har arbejdet i samme firma i København.
Motivet for ham var, at hans datter blev generet af en eks-kæreste. Siden kom han selv med i klubben. Det ville han gerne, men der opstod hurtigt problemer.
I sommer kørte han tre motorcykler til et træf i Italien. Efter hjemkomsten fik han besked om at skaffe en ny rampe til varebilen. Den gamle var blevet væk.
Manden fra Nordfalster svarede ikke på opkald fra rockerne. 8. oktober mødte en 32-årig tiltalt og en anden mand derfor op hos ham på hans bopæl og slog ham flere gange i ansigtet.
Et af slagene skulle være en straf for, at manden fra Nordfalster ikke havde repareret en bil godt nok. Denne bil tilhørte datteren af en 49-årig tiltalt.
Men der blev også ballade om den 49-åriges egen bil, en firehjulstrækker.
I sommer kørte politiets hovedvidne galt med bilen på Gaabensevej, og manden fra Nordfalster var med til at reparere den. Den 49-årige var ikke tilfreds med arbejdet og krævede derfor 30.000 kroner.
Beløbet blev dog senere sat ned til 15.000 kroner.
Du kan læse om flere Bandidos-relaterede sager i tirsdagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker