Mand blev klemt ihjel af bakkende lastbil ved byggemarked
Dødsulykke ved Silvan i Vejle undersøges nærmere af bilinspektør, oplyser politiet.
En mand mistede torsdag formiddag livet i Vejle, da han kom i klemme mellem en bakkende lastbil og en læsserampe, oplyser politiet.
Ulykken skete lidt efter klokken ti på Damhaven, oplyser Sydøstjyllands Politi.
Lastbilen skulle bakke hen til en læsserampe hos byggemarkedet Silvan. Men en mand befandt sig mellem lastbilen og læsserampen. Ifølge politiets foreløbige oplysninger stod han med ryggen til lastbilen og hverken så eller hørte den.
- Han blev erklæret for død på stedet, oplyser vagtchefen hos politiet.
Manden blev 31 år og var fra Litauen.
Ulykken betød, at bilinspektøren rykkede ud for at klarlægge forløbet nærmere, og også færdselspolitiet blev rutinemæssigt tilkaldt for at lave undersøgelser af lastbilen.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet