Mand blev såret af skud under opgør i Sønderborg
Syd- og Sønderjyllands efterlyser vidner til en skudepisode i Sønderborg i weekenden. Foto: Free/Pressefoto Rigspolitiet
Free/Pressefoto Rigspolitiet/arkiv
Mellem to boligblokke førte en strid til afgivelse af skud. Politiet søger hjælp til sagen.
Natten til lørdag blev der løsnet skud mellem nogle boligblokke i Sønderborg. En mand blev ramt i benet.
Politiet betegner sagen som et "internt privat opgør" og efterlyser vidner.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse torsdag.
Flere var forsamlet mellem boligblokkene fem og syv på Nørager, da der blev affyret et våben.
Den sårede mand kom på sygehuset, men er ikke hårdt kvæstet, oplyser politiet i pressemeddelelsen.
Politiet håber på, at vidner vil henvende sig, hvis de har set noget ved skyderiet, som angiveligt fandt sted lidt før klokken halv to.
Også mennesker, der i øvrigt har viden om sagen, opfordres til at hjælpe med oplysninger.
Politiet vil ikke oplyse alderen på den mand, der kom til skade. Motivet til skyderiet vil politiet heller ikke udtale sig om på nuværende tidspunkt.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet