Mand blev slået bevidstløs på station - vidner søges
En kvinde og en mand med hver sin cykel var til stede på Glostrup Station søndag 16. september ved syvtiden om morgenen. Måske har de væsentlige oplysninger om en voldssag, som Københavns Vestegns Politi forsøger at opklare. Foto: Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
På Glostrup Station havde en mand kontrovers med mænd, der muligvis samlede flasker.
En tidlig søndag morgen i september blev en midaldrende mand overfaldet på Glostrup Station og fik både hjernerystelse og flere brud.
Torsdag efterlyser politiet to personer og eventuelt andre, som overværede, hvad der skete 16. september ved syvtiden.
Offeret, en mand på cirka 50 år, blev slået bevidstløs og husker ikke selv meget. Da han vågnede, lå han ved foden af trappen i stationens østlige ende, oplyser Københavns Vestegns Politi.
Han mener, at han blev overfaldet af to mænd på cirka 45 år. De kan være østeuropæere og var muligvis ude for at samle flasker. Forinden havde de haft en kontrovers med voldsofferet.
Nu ønsker politiet at få kontakt med i hvert fald to andre personer, som opholdt sig på stationen med hver sin cykel.
Det er dels en spinkel kvinde med løstsiddende hår, der var iført sort jakke og sorte joggingbukser. Hendes cykel var forsynet med en kurv ved styret.
Og dels en mand med sort rygsæk og klædt i mørk jakke og sorte Hummel-bukser, oplyser politiet.
Offeret brækkede blandt andet næsen og et kraveben.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker