Mand blev slået ihjel på vej i Hornbæk i opgør om kvinde
Kun lidt over to timer efter fundet af en stærkt blødende mand i Hornbæk anholdt politifolk en mistænkt i sagen. Manden, der nægter sig skyldig i drab, er blevet varetægtsfængslet i fire uger. Foto: Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Politiet har anholdt 32-årig, der sigtes for at have slået rival i hovedet. Jalousi er angiveligt motivet.
En mand på 39 år mistede mandag aften livet på en villavej i Hornbæk i Nordsjælland.
Et par timer efter fundet af den 39-årige anholdt politifolk en mistænkt i sagen. Det er en 32-årig mand fra Helsinge.
Han blev i et grundlovsforhør ved Retten i Helsingør tirsdag eftermiddag varetægtsfængslet i fire uger, skriver Ekstra Bladet.
Midt på Carl Bødker Nielsens Vej blev den stærkt blødende mand fundet af en forbipasserende ved 20.30-tiden. Han var blevet slået i hovedet med en tung stavlygte.
Motivet menes at være stærke følelser for en kvinde, som begge mænd kender. Den anholdte har i første omgang sagt til politiet, at jalousi ligger bag overfaldet, oplyser politiet.
Grundlovsforhøret foregik for lukkede døre, så det er uvist, hvad han har forklaret i retten. Ifølge Helsingør Dagblad nægtede han sig dog skyldig i drab, inden dørene blev lukket.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde