Mand bliver beskudt ved sit hjem i Hedensted
Ingen blev ramt, da der tirsdag aften blev affyret flere skud mod en mand i Hedensted mellem Vejle og Horsens.
Politiet kan kort før klokken 22 ikke fortælle meget om episoden.
- Vi ved, at en mand bliver opsøgt af nogle personer i sit hjem i et industriområde i det vestlige Hedensted, siger Bent Hedeager Nielsen, der er vagtchef hos Sydøstjyllands Politi til Ritzau.
Det kom til tumult, og der blev affyret skud mod manden, hvis alder politiet tilbageholder.
- Vi ved ikke, hvor mange skud der bliver affyret, men det er mindst to, siger vagtchefen.
Han afviser, at der skulle være tale om et bandeopgør.
- Nej, det er det ikke. Men vi ved ikke, hvad det så går ud på, fortæller Bent Hedeager Nielsen, der betegner offeret som en "ganske almindelig borger".
Der er endnu ikke anholdt nogen i forbindelse med skudepisoden.
- Men det regner vi stærkt med at gøre, forsikrer vagtchefen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde