Mand bliver dræbt mellem træ og lift

- Vi fik en melding om, at en person sad fast i en lift med et træ over sig, siger vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi, John Jensen.

Da politiet nåede frem, sad manden klemt fast i fem meters højde mellem liften og dele af et træ på en allé ned til en gård.

- Han har været i færd med at skære det 10-15 meter høje træ over, da det vælter ned over ham og rammer ham i hovedet, fortæller vagtchefen.

Det lykkedes redningsmandskab at få manden ned og bragt ham til Holbæk Sygehus, hvor han blev erklæret død ved ankomsten.

/ritzau/

En 50-årig mand blev torsdag dræbt ved en arbejdsulykke på Ringstedvej i Igelsø ved Holbæk.

Offentliggjort Sidst opdateret