Mand bliver stukket ned i København
En 37-årig mand blev onsdag aften stukket ned på Tagensvej i København.
- Vi får en anmeldelse om, at en mand er blevet stukket ned og har mistet en masse blod, siger Henrik Vedel, der er central efterforskningsleder ved Københavns Politi, til Ritzau.
Da politifolkene når frem, finder de ganske rigtigt en mand på gaden.
- I første omgang har vi lidt svært ved at kommunikere med ham, fordi han kommer fra Sydamerika, men det viser sig, at han er stukket i låret med en kniv, fortæller Henrik Vedel.
Knivofferet har mistet en del blod, men er ikke i livsfare.
I forbindelse med knivstikkeriet har politiet anholdt tre mænd, der er omkring 18 år gamle.
- De er anholdt i nærheden. De er anholdt på baggrund af vidneudsagn, og fordi de passer på de signalementer, vi har fået, forklarer den centrale efterforskningsleder.
Politiet kender onsdag aften ikke motivet til overfaldet.
- Der har været noget kontakt mellem dem forud for knivstikkeriet, men vi ved ikke, hvad deres uoverensstemmelse gik ud på, siger Henrik Vedel, der videre oplyser, at politiet behandler sagen som grov vold.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned