Mand bortført i muligt narkoopgør

En 30-årig mand blev onsdag formiddag tvunget ind i en bil i Gilleleje i Nordsjælland og kørt væk af to mænd, oplyser Nordsjællands Politi, som har iværksat en storstilet eftersøgning efter en grå bil.

Politiet oplyser i en pressemeddelelse, at der kan være tale om et opgør om narkogæld. Mange politipatruljer leder efter bilen med de tre mænd i området omkring Gilleleje og Græsted.

Den ene mand trængte ind på en adresse på Birkehusvej, mens den anden sad klar bag rattet i bilen. Den første beskrives som 20-25 år, cirka 180 centimeter høj og kraftig af bygning. Han var iført mørkt tøj.

Ifølge netavisen Nordkysten.nu blev den 30-årige opsøgt på sin mors bopæl og fik tæsk, inden han blev tvunget ind i bilen.

/ritzau/

En 30-årig mand blev onsdag formiddag tvunget ind i en bil i Gilleleje i Nordsjælland, muligvis i et opgør om narkogæld. En stor politieftersøgning er i gang.

Offentliggjort Sidst opdateret