Mand brød ind i lejlighed og hoppede ud fra 2. sal
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Det må formodes at være en meget chokeret beboer, der pludselig fik uventet besøg af en ung mand i sin lejlighed i Nykøbing.
I går aftes omkring klokken 20.24 fik politiet et opkald fra en beboer på Jernbanegade i Nykøbing.
En ung mand havde tvunget sig adgang til beboerens lejlighed på 2. sal og ville ikke gå igen, det fortæller vagtchefen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi her til morgen.
Da beboeren ringer til politiet, vælger den unge mand at hoppe ud af et vindue i lejligheden. Han lander på et tag i 1. sals højde.
Da politiet når frem, får de fat i manden, som viser sig at være en 28-årig mand fra Nykøbing.
Han har slået sin albue og fået andre smårifter fra faldet fra 2. sal og er smurt ind i blod.
Ifølge vagtchefen, bedømmer betjentene på stedet, at den 28-årige virker til at være påvirket af stoffer.
Den unge mand blev sendt til Nykøbing sygehus, for at få lavet en blodprøve.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned