Mand død efter frontalt sammenstød med lastbil i Midtjylland
Midt- og Vestjyllands Politi rykkede mandag eftermiddag ud til en alvorlig ulykke med en personbil og en lastbil. En mand har mistet livet. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
73-årig mand endte i den forkerte vejbane og kørte frontalt sammen med en lastbil. Manden har mistet livet.
En mand er omkommet i en ulykke mandag eftermiddag mellem Engesvang og Thorning i Midtjylland.
Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Anders Bøje Hansen til TV MidtVest.
Ved ulykken kørte en personbil og en lastbil frontalt sammen.
Den mandlige chauffør af personbilen blev fløjet på hospitalet, men overlevede ikke ulykken.
Der er tale om en 73-årig mand, oplyser vagtchef Anders Bøje Hansen til Ritzau.
De pårørende er blevet underrettet.
Ulykken skete ved, at manden endte i den modsatte vejbane. Det står ikke klart, hvordan han endte der, siger vagtchefen.
Chaufføren i lastbilen er lettere tilskadekommen.
Politiet fik meldingen om ulykken klokken 14.
Herefter blev hovedvej 13 - Aalborgvej - spærret ud for Gråmose cirka syv kilometer nord for Engesvang. Det oplyste politiet på X.
Lidt før klokken 19 oplyser politiet på X, at alle køretøjerne fra ulykken er blevet fjernet fra vejen, som igen er åben i begge retninger.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde