Fronten af akutbilen blev smadret ved sammenstødet. Personbilen, den stødte sammen med, blev væsentligt mere ramponeret. Foto: Claus HansenClaus Hansen
OPDATERET: Søndag lidt over middag er en akutbil med paramedicinere kørt ind i personbil. En person er død.
David ArnholmDavidArnholm
OffentliggjortSidst opdateret
HILLESTED Ved en trafikulykke omkring klokken 12.25 blev en person dræbt på stedet. Der er tale om en cirka 60-årig mand fra Maribo, og de pårørende er blevet underrettet. Det oplyser vagthavende Jan Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Folketidende.
Trafikulykken skete på Rødbyvej ved Hillested lidt uden for Maribo, da en akutbil med to paramedicinere under udrykning kørte ind i en personbil, der var ved at lave en U-vending.
- En ambulance og en paramediciner kommer kørende efter hinanden med udrykning, fortalte vagtchef Lars Denholt tidligere søndag til Ritzau.
- Der er så tilsyneladende sket det, at bilisten er holdt ind til siden. Da ambulancen kører forbi, laver bilisten en U-vending uden at være opmærksom på paramedicineren, der også kommer kørende med udrykning bag ambulancen. Bilisten blev alvorligt kvæstet ved ulykken, mens de to personer i udrykningskøretøjet kom lettere til skade.
Efter ulykken var vejen spærret i længere tid, men der er nu åbent for trafik igen.
Annonce
De to paramedicinere kom lettere til skade ved ulykken, og føreren af akutbilen vil blive afhørt med en sigtets rettigheder - han vil altså ikke have pligt til at udtale sig.
Om han skal sigtes for at have overtrådt udrykningsbekendtgørelsen vil blive afklaret senere. Men først udestår en række undersøgelser, oplyser Jan Nielsen.
Adskillige udrykningskøretøjer rykkede ud til ulykkesstedet. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Politiet og Falck var til stede, og en lægehelikopter blev tilkaldt. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Rødbyvej var spærret i flere timer. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker