Mand død efter traktorpåkørsel på Dyrskuepladsen i Roskilde
Den afdøde person er en 52-årig mand fra Polen. Hans pårørende er underrettet. Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix
52-årig mand fra Polen er blevet påkørt af en traktor i Roskilde og er afgået ved døden.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Politiet er til stede på Dyrskuepladsen i Roskilde, efter at en kørende traktor ramte en person under oprydningsarbejdet efter Roskilde Festival.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på det sociale medie X torsdag.
- Personen blev efterfølgende erklæret død.
På X skriver politiet videre, at "vi foretager undersøgelser på stedet og arbejder på at fastlægge, hvilke omstændighederne der gik forud for ulykken".
Den afdøde person er en 52-årig mand fra Polen. Hans pårørende er underrettet.
Annonce
Til Ritzau oplyser vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi Lasse Jensen, at politiet formoder, at der er tale om en ulykke.
Politiet fik anmeldelsen klokken 17.57.
Ulykken er fundet sted ved teltområdet på Dyrskuepladsen i Roskilde. Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix
Torsdag aften er politiets teknikere og en bilinspektør ved Dyrskuepladsen, fortæller Lasse Jensen.
- Også arbejdstilsynet er til stede derude for at fastlægge, hvad omstændighederne var derude og undersøge de forhold, der blev arbejdet under - om de fulgte loven.
Vagtchefen tilføjer, at der er blevet taget hånd om traktorføreren. Politiet har fået hans forklaring.
- Vi vil lave en samlet vurdering, når vi står med resultatet af, hvad der kunne være sket. Så vil vi se, om han vil blive sigtet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned