Mand død i arbejdsulykke efter fald fra ti meters højde
En mand er død efter et fald på en byggeplads i Erritsø ved Fredericia torsdag, oplyser Sydøstjyllands Politi.
En mand har mistet livet efter en arbejdsulykke på Bundgårdsvej i Erritsø ved Fredericia, efter at han faldt ned fra ti meters højde, da han arbejdede på en byggeplads.
Det oplyser politikommissær Ole Eckholdt ved Sydøstjyllands Politi fredag formiddag.
Ulykken skete torsdag og blev anmeldt klokken 10.04. Manden døde på stedet, og de pårørende er underrettet, oplyser han.
- Jeg kan ikke sige mere, end at det er en arbejdsulykke med dødelig udgang. Han faldt ned fra ti meters højde. Resten er op til Arbejdstilsynet. Det er dem, der har ekspertisen på at undersøge arbejdsulykker, siger Ole Eckholdt.
Politikommissæren ønsker derfor ikke at oplyse andet om ulykken. Det er uvist, hvor gammel manden er, og hvad der præcist er sket inden faldet fra de ti meters højde.
Når Arbejdstilsynet undersøger dødsulykker, skal tilsynet blandt andet være med til at fastslå, hvad der er sket, og om regler i forbindelse med arbejdet er blevet overholdt.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned