Mand dolkede aggressiv hund ihjel til fynsk havefest
En 22-årig mand blev sigtet for brud på dyreværnsloven, efter at han straksaflivede en hund på Fyn.
En havefest i Glamsbjerg på Fyn tog en voldsom drejning, da en 22-årig mand valgte at slå en aggressiv hund ihjel med en kniv.
Det skriver Fyens Stiftstidende.
- Hunden havde bidt nogle af gæsterne til en sammenkomst, hvilket resulterede i, at en af de tilstedeværende besluttede sig for at straksaflive hunden med en kniv og efterfølgende grave den ned i et skovareal, siger Søren Frederiksen, vagtchef ved Fyns Politi, til avisen.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 23.15 lørdag aften.
Herefter tog patruljen ud til stedet, hvor betjentene fandt den dræbte hund. De anholdt den 22-årige mand og sigtede ham for brud på dyreværnsloven.
Han blev kort efter løsladt.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde