Mand dømt for at ruske lille hund til døde
Vestre Landsret har torsdag idømt en mand fra Mariager 20 dages betinget fængsel, fordi han i august 2010 mishandlede sin lille hund til døde.
Dermed stadfæster landsretten den dom, som manden på 50 år for knap to måneder siden fik ved Retten i Aalborg.
Sagen var anket af anklagemyndigheden, der ønskede en hårdere straf, og af manden selv. Han mente, at han burde frifindes. Men det var landsretten altså ikke enig i.
Retten mener, at det var en strafbar overtrædelse af dyreværnsloven, da manden brugte vold mod hunden, der var af racen chihuahua. Han mente, at hunden ikke opførte sig ordentligt.
Den 28. august tog han hunden, der kun vejer tre kilo, og smed den ind i en dør, hvorefter han kastede den ud på græsplænen. Derude ruskede han den og kastede den mod jorden, hvor den blev liggende livløs.
Mishandlingen kostede hunden livet.
Retten har gjort dommen betinget med henvisning til, at der er tale om et enkeltstående tilfælde af mishandling.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde