Der var ingen øjenvidner, men alligevel er en 32-årig mand kendt skyldig i drabet på sin kæreste ved at skubbe hende ud fra 7. sal i Københavns Nordvestkvarter.
Retten på Frederiksberg har fredag fastsat straffen til fængsel i 11 år til den 32-årige B., der er polsk statsborger.
Forbrydelsen skete midt om natten den 25. juli sidste år. Han enten skubbede eller kastede kvinden ud over gelænderet på svalegangen på Stærevej, har nævningetinget fastslået.
Hun fik så svære kvæstelser i hovedet, at hun straks afgik ved døden.
Manden har har hævdet, at der var tale om selvmord, og at hun kastede sig ud, mens han befandt sig i køkkenet i lejligheden.
Men et flertal i nævningetinget er blevet overbevist om, at han er skyldig. Retten har hørt forklaringer fra en række vidner om, hvordan manden og offeret havde været i slagsmål. Og kort før hun styrtede i døden, blev der hørt råb fra svalegangen.
Igennem nogen tid havde de haft et turbulent forhold præget af vold.
Under sagen blev der ført i alt 29 vidner, oplyser anklageren, Maria Cingari. Nogle af dem blev afhørt om, hvorvidt der var tegn på, at kvinden var selvmordstruet eller ej.
Ud over fængselsstraffen er den polske mand dømt til udvisning af Danmark.
To af de seks nævninger stemte for at frifinde den 32-årige.
Han ankede på stedet til frifindelse i Østre Landsret.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker