En mand blev fredag morgen fundet skyldig i drab på sin ekskones nye kæreste. Det var Retten på Frederiksberg, der dømte manden.
Drabet skete tidligt om morgenen den 30. august sidste år, da den 49-årige mand troppede op på Hyltebjerg Allé 31 i Vanløse. Her boede den mand, som nu havde et forhold til den 49-åriges ekskone.
Her skød han sin rival Fawaz Abdelmalek Zber med en pistol af kaliber 7,65 millimeter. Morderen havde ifølge anklageskriftet tidligere truet både ekskonen og Fawaz Zber på livet. Det skete næsten et år før drabet.
- Du skal ikke kontakte Fawaz mere. Så slår jeg både dig og ham ihjel, lød truslerne mod ekskonen ifølge anklageskriftet i sagen.
Retten besluttede dog, at manden ikke skal dømmes for trusler.
Straffens længde udmåles senere.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker