Mand dør i brand i Holbæk
En mand er torsdag indebrændt i en lejlighed på Kalundborgvej i Holbæk. Foto: Free/Politi.dk
Free/Politi.dk
En mand har torsdag mistet livet i en brand i Holbæk. Ifølge politiet ligner det en ulykke.
En mand er torsdag indebrændt i en lejlighed på Kalundborgvej i Holbæk.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
- Klokken 14.04 får vi en anmeldelse via telefon 112 om, at der er brand i en etagebygning. Der er ild i stueetagen, og anmelderen kunne ikke komme ind på grund af røg, siger vagtchefen, der ikke ønsker at få sit navn frem.
Der er formentligt tale om en ulykke.
- Vi har sendt brandefterforskere afsted for at få klarhed over, hvad der er sket. Men der er intet, der tyder på, at der ligger noget kriminelt bag, siger vagtchefen.
Manden er ikke endeligt blevet identificeret, men politiet er så sikre på, hvem manden er, at man nu har underrettet de pårørende.
Ingen andre i etageejendommen kom til skade ved branden.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker