Mand dræbt i frontalsammenstød ved Billum

En 43-årig mand mistede mandag eftermiddag livet ved en trafikulykke på Vesterhavsvej i Billum mellem Varde og Oksbøl.

Offentliggjort Sidst opdateret

Manden kom kørende ad Vesterhavsvej mod vest.

- Den modsatte vej kommer en bil med en anhænger, der er læsset med træ, fortæller vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Søren Strægaard, til Ritzau.

- Anhængeren kommer i slinger, og den rammer den 43-årige, som bliver dræbt på stedet, fortsætter han.

De pårørende til den dræbte, der kommer fra Aarhus-området, er blevet underrettet om ulykken.

/ritzau/