Vejret spiller tilsyneladende ikke en rolle, da en personbil og en lastbil torsdag aften tørner sammen på Hadsundvej i Gjerlev mellem Randers og Hadsund.
Føreren af personbilen, en 41-årig mand fra Hadsund - bliver dræbt ved sammenstødet.
De to biler støder frontalt sammen, da de kommer kørende i hver sin retning. Politiet ved endnu ikke, om det er lastbilen eller personbilen, der kommer over i den modsatte kørebane.
- Vi ved ikke umiddelbart, hvem der kom over i den venstre vejbane, for vragdele fra uheldet er spredt over et meget stort område, siger politikommissær Mogens Brøndum, Østjyllands Politi.
Ulykken sker torsdag ved 22.40-tiden, da lastbilen kommer kørende tom mod syd på vej til Randers. Den 41-årige kommer kørende i sin bil mod nord på vej hjem.
Den 41-årige fører af personbilen bliver dræbt på stedet, mens den 55-årige lastbilchauffør slipper med skrækken.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker