Mand dræbt i soloulykke mellem Esbjerg og Ribe
47-årig mand kørte af ukendte grunde galt og mistede livet. De pårørende er underrettet.
En 47-årig mand har tidligt søndag morgen mistet livet i en soloulykke i Store Darum mellem Esbjerg og Ribe. Det oplyser vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi.
- Der er tale om en soloulykke, hvor føreren på ukendt vis mister herredømmet over bilen og kører galt, og han er afgået ved døden, fortæller vagtchef Sune Loklindt.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 05.01. Ulykken er sket på Gammel Darumvej ved Store Darum.
Den afdøde er en 47-årig mand fra Gørding, som ligger nogle få kilometer øst for ulykkesstedet.
- De pårørende er blevet underrettet her til morgen, fortæller Sune Loklindt.
Syd- og Sønderjyllands Politi er i gang med at undersøge de nærmere omstændigheder ved ulykken i håbet om at kunne kaste yderligere lys over årsagen.
I den forbindelse er der tilkaldt en bilinspektør, som er en teknisk ekspert med ingeniørbaggrund, der er specialiseret i at foretage undersøgelser i forbindelse med trafikulykker.
Der bliver i reglen altid tilkaldt en bilinspektør, når der er tale om dødsulykker i trafikken.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde