Mand dræbt i soloulykke

En 34-årig mand mistede livet mandag formiddag i en soloulykke på Køge Bugt Motorvejen, oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Ulykken skete ved Tureby syd for Køge, da bilisten af ukendte årsager mistede herredømmet over sin bil, som skred ud i rabatten, ramte en jordvold og trillede rundt flere gange, inden bilen endte på taget.

Ifølge vagtchefen hos politiet skyldes ulykken formentlig for høj fart. Manden kommer fra Fakse, og de pårørende er underrettet.

Motorvejen var spærret i sydgående retning i flere timer, mens redningsmandskabet arbejdede for at få manden ud af bilen. Han var dog dræbt på stedet.

/ritzau/

Mand dræbt på stedet, da han mistede herredømmet over sin bil på motorvejen ved Tureby syd for Køge.

Offentliggjort Sidst opdateret