Mand dræbt i sønderjysk trafikulykke
En voldsom trafikulykke ved den lille sønderjyske by Øster Lindet har sent lørdag eftermiddag kostet en mand livet.
En anden mand er svært tilskadekommen og fløjet til Odense Universitetshospital.
- To biler er kørt sammen, siger vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Ole Aamann.
- En mand er erklæret død derude, mens vi har fået en anden frigjort. Han er hårdt kvæstet og er nu på vej med helikopter til Odense Universitetshospital, siger vagtchefen.
Ulykken skete klokken 17.10 på Tøndervej sydvest for landsbyen Jels.
Den hårdt kvæstede mand havde en passager i bilen, en kvinde, der er kørt til Kolding Sygehus. Hun er lettere tilskadekommen.
- De foreløbige vidneforklaringer lyder, at ham, der nu er død, kørte ad Tøndervej mod nord, og på en eller anden måde kom han over i den modsatte vejbane og kørte frontalt ind i den anden bil, siger Ole Aamann.
Tøndervej er fortsat spærret i begge retninger.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned