Mand dræbt i trafikulykke ved Billund
Føreren af en personbil, en 76-årig mand, er blevet dræbt ved en færdselsulykke mandag eftermiddag på Koldingvej ved Billund.
Manden døde på stedet. Hans hustru på 74 år, der sad ved siden af ham, blev hårdt kvæstet, men hun var ved bevidsthed, da hun blev overført til Kolding Sygehus.
Ulykken skete kort efter klokken 14 mandag eftermiddag, da parret kom kørende på en lang lige strækning på Koldingvej i retning mod Kolding.
- Af en eller anden grund holdt bilen stille eller kørte meget langsomt, så der dannede sig en slange efter den. Chaufføren i en lastbil må have overset den, så lastbilen kørte op bag i den, siger vagtchef Jørn Lindhardt, Sydøstjyllands Politi.
Der er tale om en tysk lastbil, hvis chauffør er tysk statsborger. Han bliver nu afhørt af politiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet