Mand dræbt mod vejtræ i Nykøbing Sjælland
En mand er mandag død efter at være kørt ind i et træ. Formentlig fik manden et ildebefindende.
En 77-årig mand har mandag formiddag mistet livet i en trafikulykke i Nykøbing Sjælland. Der er tale om en eneulykke, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
- Han er kørt ind i et træ, og det skyldes formentlig, at han har fået et ildebefindende, fortæller vagtchef Lars Galasz til Ritzau.
Ulykken skete klokken 10.11 ud for Nordgårdshallerne i Nykøbing Sjælland på A. Ladingsvej.
- Vi arbejder i øjeblikket på stedet, og der er sendt en bilinspektør derud for at foretage undersøgelser, fortæller Lars Galasz.
Politiets bilinspektører bliver altid tilkaldt i forbindelse med alvorlige trafikulykker, hvor der er dødelig udgang.
På baggrund af opmålinger af for eksempel bremsespor og andre spor fra ulykken samt undersøgelse af bilen skal bilinspektøren forsøge at klarlægge årsagen til ulykken.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde