Mand druknede før hjælpen nåede frem

En 69-årig mand fra Agerø i Limfjorden mistede onsdag livet, da hans båd sank ved Agerø. Manden stod på rælingen af sin synkende båd og ventede på redningsbåden fra Falck, da han ifølge Nordjyllands Politi faldt i vandet.

Den nødstedte mand blev opdaget fra land, men da redningsbåden nåede frem, fandt mandskabet manden livløs.

Politiet kender hverken årsagen til forliset eller den præcise dødsårsag, men formoder at manden var blevet for kold til at holde sig oprejst i sin synkende båd.

/ritzau/

En 69-årig mand har mistet livet i en bådulykke ved Agerø i Limfjorden. Manden faldt i vandet og druknede mens han ventede på at redningsfolkene nåede frem.

Offentliggjort Sidst opdateret