Mand drukner i Randers Havn efter at være faldet i fra bro
Politiet fik anmeldelse om drukneulykke lørdag aften klokken 22.42. Klokken 23.01 blev mand fundet og kort tid efter erklæret død. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
To personer hørte plasket, da den tredje person i deres selskab faldt i vandet. De kunne dog ikke finde ham.
En 54-årig mand er druknet, efter at han lørdag aften faldt i vandet i Randers Havn.
Det oplyser Chris Mose, som er vagtchef ved Østjyllands Politi.
Manden var på vej fra broen ud på en båd, da ulykken skete.
- Det er svært at sige, præcis hvad der er sket. Muligvis slår han hovedet på vej ned. Han kommer i hvert fald ikke op igen, siger vagtchefen.
Den 54-årige var i selskab med to andre personer, der ikke så hans fald, men som hørte plasket, da han ramte vandet.
- De kunne ikke finde ham. Der var mørkt, og så klart er vandet i sådan et havnebassin ikke, siger Chris Mose.
En af personerne var i familie med manden.
- De er begge meget rystede, men de er ikke kommet noget til.
Politiet fik anmeldelse om sagen klokken 22.42, og klokken 23.01 blev manden fundet.
Umiddelbart efter blev han erklæret død.
Hans pårørende er blevet underrettet.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde