Mand efterlyses efter svindel i Nykøbing
Manden havde hævdet at komme fra Nordea. Foto: Mads Claus Rasmussen
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En 20-25-årig mand efterlyses af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
En mand, der beskrives som lys i huden, 20-25 år gammel, 170-175 centimeter høj og almindelig af bygning iført et Adidas-sæt, efterlyses af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Det sker, efter en 81-årig kvinde fra Nykøbing onsdag var udsat for bedrageri.
Kvinden blev ifølge politiets døgnrapport ringet op klokken 16.21 af en mand, som udgav sig for at være fra Nordea.
Vedkommende hævdede, at kvindens hævekort var blevet misbrugt, og at der var blevet hævet et større pengebeløb.
Det lykkedes bedrageren at overtale kvinden til at udlevere sit dankort og pinkode til en mand, der derefter hentede det hos hende.
Efterfølgende blev der hævet et større beløb på kortet.
Man kan kontakte politiet på 114, hvis man har yderligere oplysninger i sagen.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi husker igen borgere på, at hverken politiet, Skat, banken eller andre myndigheder telefonisk vil bede nogen om at udlevere kort eller personlige oplysninger.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker