Mand eftersøges for drab på sin kone

Politiet eftersøger manden til en kvinde, som tirsdag formiddag blev fundet dræbt i et hus i Bagsværd nord for København.

Kvinden blev fundet dræbt, efter at en mand havde ringet 112 og fortalt, at han havde slået sin kone ihjel. Derefter kørte politiet til adressen i Bagsværd og fandt kvinden død. Men manden er forsvundet, oplyser vagtchef Brian Larsen i Københavns Vestegns Politi.

Politiet vil endnu ikke oplyse, hvordan kvinden er blevet dræbt. Af hensyn til pårørende vil politiet heller ikke oplyse alderen på den dræbte kvinde. Hun er ikke endeligt identificeret.

- Men vi har en til vished grænsende formodning om, hvem hun er, siger vagtchefen.

/ritzau/

En kvinde blev tirsdag formiddag fundet dræbt i sit hjem i Bagsværd nord for København. En mand havde ringet 112 og fortalt, at han havde slået sin kone ihjel.

Offentliggjort Sidst opdateret