Mand er anholdt for drab i Frederikssund
Politiet mener, at der ligger en forbrydelse bag en 30-årig mands død i Frederikssund.
En 31-årig fra Nordsjælland blev anholdt onsdag morgen og sigtet for drab, oplyser politiet.
Fundet af den døde mand i en ejendom på Byvej blev gjort ved middagstid tirsdag.
I første omgang var det ikke klart, om der var tale om en forbrydelse eller om en ulykke.
Kriminalteknikere blev tilkaldt for at hjælpe efterforskerne med undersøgelsen, og flere personer blev taget med til afhøring.
Onsdag oplyser politiet, at den 31-årige vil blive fremstillet i et grundlovsforhør med krav om fængsling.
Umiddelbart ønsker politiet ikke at frigive flere oplysninger om sagen.
Tilsyneladende er den 30-årige ifølge politiets opfattelse blevet tævet eller slået ihjel.
Sigtelsen drejer sig først og fremmest om drab, men hvis der ikke er begrundet mistanke om denne form for forbrydelse, kræver politiets anklager den anholdte fængslet som mistænkt for vold med døden til følge.
Ifølge Ekstra Bladet var der jævnligt gæster hos den 30-årige. Og naboer har sagt, at de hørte støj som fra et slagsmål tirsdag formiddag.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned