Mand er død efter brand i Høje Gladsaxe

Tobaksrygning er ifølge politiet formentlig årsagen til at en cirka 60-årig mand har mistet livet ved en brand.

Ulykken skete tidligt lørdag morgen i Høje Gladsaxe, hvor politiet ved 04-tiden modtog en alarmmelding om røg fra en lejlighed på anden sal, oplyser vagtchefen hos Københavns Vestegns Politi.

I lejligheden fandt reddere den livløse mand, som senere blev erklæret død på hospitalet.

Ilden bredte sig ikke fra lejligheden, og det var nødvendigt at evakuere beboere, fortæller vagtchefen.

/ritzau/

Midaldrende mand fundet død i røgfyldt lejlighed i Høje Gladsaxe. Rygning formentlig årsag til branden.

Offentliggjort Sidst opdateret