Mand er død efter knivoverfald i Vanløse
Et knivoverfald i Vanløse tirsdag har kostet en mand livet.
Såret af flere stik i ryggen blev han kørt til behandling på Rigshospitalet, men det var ikke muligt at redde hans liv, bekræfter Københavns Politi.
Han og en anden blev overfaldet på Jydeholmen kort før middag tirsdag. De beskrives begge som danskere med tatoveringer.
Gerningsmændene beskriver politiet som mænd af fremmed herkomst.
De nøjagtige omstændigheder ved forbrydelsen er der i første omgang usikkerhed om.
- Det er foregået ude på gaden, siger den centrale efterforskningsleder Emil Jensen til Ritzau.
Den sårede mand vaklede ind i det nærliggende værtshus Café Damsø.
- "Lås døren og ring til politiet," sagde han ifølge en værtshusgæst, som ekstrabladet.dk har talt med.
På værtshuset fik han førstehjælp af en kvinde, hvorefter en ambulance bragte manden til Rigshospitalets Traumecenter.
Tre mænd deltog i overfaldet og blev set løbe mod Ålekistevej.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde