Mand er død efter ulykke på busterminal
69-årig mand er død efter trafikulykke i Svendborg. Der er ifølge fyens.dk ingen pårørende.
En mand er afgået ved døden, efter at han torsdag sidst på eftermiddagen blev påkørt af en bus i Svendborg. Det skriver det regionale medie fyens.dk fredag.
Ulykken skete ved 17.30-tiden ved busterminalen. Her enten gik eller faldt en 69-årig mand ud foran en bus.
I busbanen ved terminalen holdt tre busser på række, oplyser Fyns Politi i den offentlige døgnrapport.
Den sidste kørte forholdsvist tæt på den forankørende, fordi chaufføren ønskede at kom med i en grøn bølge.
Afstanden var tre-fire meter til den forankørende bus, da ulykken skete, oplyser politiet.
Manden blev ramt af bussens front. Chaufføren nåede ikke at se eller at bremse, står der i døgnrapporten. En bilinspektør skal forsøge at klarlægge forløbet præcist.
Ifølge fyens.dk har den afdøde ingen pårørende.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde