Mand er død i arbejdsulykke på Helsingør-motorvejen
Nordsjællands Politi vil endnu ikke udtale sig om detaljer om ulykke på motorvejen nær Hørsholm.
En arbejdsulykke på Helsingør-motorvejen har mandag aften kostet en mand livet.
Ulykken har betydet, at trafikken er standset i sydgående retning fra afkørsel 10 ved Hørsholm S, oplyser Vejdirektoratet.
Bilister opfordres til at køre fra ved denne afkørsel.
I Nordsjællands Politi oplyser man, at der er sket en dødsulykke.
- Jeg kan bekræfte, at der er sket en arbejdsulykke med dødelig udgang, siger vagtchef Hans Jakob Rechendorff i Nordsjællands Politi.
- Politiet er derude og er ved at klarlægge hændelsesforløbet og de nærmere omstændigheder, siger vagtchefen.
Ulykken involverer en entreprenørmaskine, oplyser han.
- De pårørende er endnu ikke underrettet, siger vagtchefen.
Arbejdstilsynet, Vejdirektoratet, politiet og bilinspektøren er beskæftiget med at undersøge sagen.
Vejdirektoratet oplyser, at motorvejen først efter midnat ventes at være åbnet for trafik.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet