Mand er død i Grauballe efter ulykke under træfældning
En 79-årig mand var ude at fælde træer i en skov, da han fik et træ ned over sig. Han døde på stedet.
En mand er onsdag eftermiddag afgået ved døden i en skov nær Allinggårdsvej i Grauballe ved Silkeborg.
Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi ifølge TV Midtvest.
Den 79-årige mand døde, da han fik et træ ned over sig. Det skete, da han sammen med to andre var ude at fælde træer i skoven. Han døde på stedet, lyder det.
Ifølge politiet faldt træet ned over manden, da han hev i et træ, der var ved at blive fældet. Træet faldt derefter ned over den 79-årige mand, som ikke nåede at komme væk.
Midt- og Vestjyllands Politi vil nu undersøge sagen yderligere. Det betegner ulykken som en "tragisk hændelse", skriver TV Midtvest.
Mandens pårørende er underrettet.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker