Mand er død i soloulykke på Vestmotorvejen ved Ringsted

En 65-årig mand kørte søndag eftermiddag galt i en soloulykke og mistede livet.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 65-årig mand er søndag død i et solouheld på Vestmotorvejen ved Ringsted.

Det oplyser Henriette Vogt, vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Ulykken skete kort efter klokken 15 søndag eftermiddag.

Da manden blev fundet, gik man i gang med livreddende førstehjælp, men den 65-åriges liv stod ikke til at redde.

Politiet ved endnu ikke, hvordan ulykken skete og kan søndag aften ikke oplyse yderligere.

Trafikulykken betød, at motorvejen var spærret i omkring en time frem til 16.30.