En mand på 27 år er blevet dræbt af et skud fra en pistol i Horsens, oplyser politiet.
Forbrydelsen er sket sidst på formiddagen onsdag i en ejendom på Smedegade, oplyser Horsens Folkeblad.
- Han faldt om på fortovet og blev fundet på gaden af en forbipasserende, siger Finn Kramer fra lokalpolitiet til Ritzau.
Der blev tilkaldt en ambulance, og den hårdt sårede mand fik førstehjælp, men hans liv stod ikke til at redde.
Tilsyneladende var han forinden blevet ramt af et skud i overkroppen oppe i en lejlighed.
- Vi har ikke fundet gerningsvåbnet, som formentlig er en pistol, siger Finn Kramer.
Betjente fra Sydøstjyllands Politi har anholdt to mænd i sagen. Begge er sigtet for drab.
- De er i samme aldersgruppe, siger Finn Kramer.
Yderligere detaljer ønsker han ikke at frigive sidst på eftermiddagen onsdag.
Den dræbte stammer fra Vejle.
Området ved Smedegade er afspærret af politiet, og teknikere leder efter spor, oplyser Horsens Folkeblad.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde