Mand er dræbt i ulykke på motorvejen
Foto: Arkivfoto: Claus Hansen
Arkivfoto: Claus Hansen
Eneulykke på Sydmotorvejen nær Sakskøbing har kostet en ung mand livet, siger politiet.
I en voldsom ulykke på Lolland har en 24-årig bilist lørdag eftermiddag mistet livet.
Ulykken skete kort efter klokken 14 på Sydmotorvejen nær Sakskøbing, oplyser politiet.
Den dræbte kom kørende mod syd med høj fart og mistede pludselig herredømmet over bilen.
Bilen ramte først autoværnet ved midterrabatten, og derefter blev den slynget til højre, hvor den røg ned ad en skrænt og landede i nogle vejtræer.
Føreren blev dræbt af sammenstødet med træerne, mens en 23-årig mand, der var passager i bilen blev bragt til sygehuset i Nykøbing Falster.
- Han er uden for livsfare. Han har fået nogle knubs, men det er ikke så slemt, som vi troede i starten, siger politiets vagtchef lørdag aften.
Den tilskadekommende har identificeret den dræbte, men har endnu ikke forklaret, hvorfor det gik så galt.
Politiets foreløbige bud på årsagen til ulykken er, at bilen kørte en del hurtigere end tilladt. Ingen andre biler var involveret i uheldet.
I forbindelse med oprydning på stedet og på grund af bilinspektørens undersøgelser blev motorvejen afspærret.
En kran måtte tilkaldes for at hejse bilen op fra bevoksningen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned