I en voldsom ulykke på Lolland har en bilist lørdag eftermiddag mistet livet.
Ulykken er sket på Sydmotorvejen nær Sakskøbing, oplyser politiet.
En personbil kørte syd på, og pludselig mistede føreren herredømmet.
Bilen ramte først autoværnet ved midterrabatten, og derefter blev den slynget til højre, hvor den røg ned ad en skrænt og landede i noget bevoksning.
Det er føreren, der er blevet dræbt, mens passagerernes tilstand lørdag eftermiddag foreløbig er ukendt.
- Vedkommende er blevet brag til sygehuset i Nykøbing Falster, siger politiets vagtchef.
Politiets foreløbige bud på en årsag er, at farten var for høj. Ingen andre biler var involveret.
I forbindelse med oprydning på stedet og på grund af bilinspektørens undersøgelser blev motorvejen afspærret.
En kran blev tilkaldt for at hejse bilen op fra bevoksningen.
Ulykken skete lidt efter klokken 14, men et par timer efter var den dræbte endnu ikke identificeret.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde