Mand er fængslet for drab på somalisk mand i København
48-årig mand blev stukket i halsen. Blev fundet på Cirkeline Plads natten til tirsdag. Fængslet mand er 30 år.
En mand er fredag blevet varetægtsfængslet i en sag om drab på en 48-årig somalisk mand på Vesterbro i København tidligere på ugen.
En dommer ved Dommervagten i København har fundet, at der er en begrundet mistanke mod den sigtede, der er 30 år. Han skal være fængslet i ti dage.
Han nægter sig skyldig.
Anholdelsen er sket på en adresse i Greve torsdag. Den fandt sted, efter at to mænd på 40 og 45 år, der blev anholdt kort efter drabet, blev løsladt efter et grundlovsforhør. De er fortsat sigtet i sagen.
Begge nægter sig skyldige.
Offeret - en 48-årig somalisk mand - blev fundet liggende ved Cirkeline Plads natten til tirsdag. Han var blevet stukket i halsen med en kniv eller et andet skarpt redskab, er det kommet frem under et tidligere retsmøde.
I den forbindelse oplyste politiinspektør Brian Belling, at disse to mænd kendte offeret i forvejen.
Den 30-årige mand er i dag blevet varetægtsfængslet i 10 dage. Han er sigtet for drab, hvilket også udgør fængslingsgrundlaget #politidk #anklager https://t.co/GYFfWaxQlJ
— Københavns Politis anklagere (@AnklagereKbh) May 12, 2023
Der blev nedlagt navneforbud ved fredagens grundlovsforhør, som det også var tilfældet, da de to andre mænd blev fremstillet.
Det betyder, at pressen og offentligheden ikke må gengive oplysninger, der gør det muligt at identificere de sigtede.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned