Mand er fængslet for farlig voldtægt i Tranbjerg
I et grundlovsforhør lørdag har en dommer i Retten i Aarhus fulgt anklagemyndighedens krav om varetægtsfængsling af en anholdt i en sag om farlig voldtægt af en kvinde. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Grundlovforhør i Retten i Aarhus med anholdt mand. Han nægter sig skyldig i voldtægt af bekendt kvinde.
En mand på 33 år sigtes af politiet for fredag morgen at have voldtaget en kvinde i Tranbjerg.
Det oplyser Østjyllands Politi lørdag, hvor en dommer har afgjort, at der er grundlag for at varetægtsfængsle manden i fire uger.
Voldtægten er af særlig farlig karakter, mener politiet. Blandt andet blev der udøvet vold mod kvinden, ligesom der blev taget halsgreb. Hun blev også truet på livet, lyder det i den sigtelse, som politiet har rejst.
Der er ikke tale om en såkaldt overfaldsvoldtægt, hvor offer og gerningsmand ikke kender hinanden i forvejen, oplyser anklageren i sagen, Birgitte Ernst.
Men hun kan ikke frigive flere oplysninger, fordi retsmødet er foregået bag lukkede døre.
Manden blev anholdt klokken 8.30, hvilket var ganske kort tid efter kvindens anmeldelse.
Han nægter sig skyldig og har på stedet kæret kendelsen om fængsling til landsretten.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde