Mand er i koma efter græsslåmaskine-ulykke
En 59-årig mand ligger i kunstig koma på Rigshospitalets Traumecenter, efter at han torsdag eftermiddag væltede i en græsslåmaskine. Det oplyser Nordsjællands Politi.
Manden er ansat i Fredensborg Kommune og var ved at slå græs i Høje Lønholt, da ulykken skete. Politiet fik anmeldelsen klokken 14.04.
- Han kører på en skråning, og på et tidspunkt rammer maskinen angiveligt et muldvarpeskud, som gør, at den får overbalance, og så vælter den ned af skråningen, siger vagtchef Michael Gaml fra Nordsjællands Politi.
- Han triller med maskinen ned og bliver så ramt i hovedet, siger han.
Kommunalarbejderen var ved bevidsthed, da redningspersonalet nåede frem. Men han blev lagt i koma, da han blev overført til Rigshospitalets Traumecenter.
- De pårørende er underrettet, siger Michael Gaml.
Arbejdstilsynet skal nu undersøge ulykken.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned