Mand er i livsfare efter ulykke ved træfældning
En 66-årig mand er i livsfare, efter at han fredag eftermiddag fik et 20 meter højt og en halv meter tykt poppeltræ, som han var ved at fælde, ned over sig.
Ulykken skete på en privat ejendom på Oddenvej i Østervang på Sjællands Odde.
- Han gjorde det rigtige og havde skåret en kile, så han kunne kontrollere, hvilken vej træet ville faldet, fortæller vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi, Michael From.
Men noget gik galt, og poppeltræets krone satte sig fast.
- Ved hjælp af en talje og et reb forsøger han så at trække træet ned, siger vagtchefen.
Da kronen kom fri, gik det pludselig stærkt.
- Han når at se træet komme, men ifølge vidner løber han den forkerte vej og får det ned over sig, siger vagtchefen.
Manden er i helikopter fløjet til Rigshospitalets Traumecenter, hvor hans tilstand betegnes som kritisk.
Hans pårørende er underrettet om ulykken.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet