Mand er på hospitalet efter stikkeri i festlokale i Valby
Politi, ambulance og læge til stede på Gammel Køge Landevej i København onsdag den 1. januar. Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix
Mand har fået skader, men er ikke i livsfare, efter at han natten til onsdag blev stukket i festlokale.
En mand er blevet kørt på hospitalet, efter han er blevet stukket med en genstand i et festlokale i Valby.
Det oplyser Martin Kajberg, der er vagtchef ved Københavns Politi, tidligt onsdag morgen.
- Vi får en anmeldelse om, at der er blevet set et knivstikkeri. Så kommer vi frem og kan konstatere, at en person har stikskader, lyder det.
Manden bliver behandlet for sine skader på et hospital. Han er ikke i livsfare, fortæller vagtchefen, der for nuværende afviser at oplyse mandens alder.
Politiet fik anmeldelse om stikkeriet klokken 04.18.
Der er endnu ingen anholdte i sagen.
- Vi er ikke lykkedes med at få afdækket motivet for, hvad der har ført til stikkeriet. Vi har signalement, men det vil vi gerne holde for os selv endnu, siger Martin Kajberg.
Det står heller ikke klart, hvilken genstand manden blev stukket med, hvilket en fortsat efterforskning skal kaste lys over.
- For at afdække, hvad der er sket, er der nogle mennesker, vi skal have snakket med, lyder det fra vagtchefen.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker