Mand er stabil efter knivstikkeri ved søerne i København
En 47-årig mand blev stukket to gange med en kniv ved Sortedam Dossering. Politiet vil gerne høre fra vidner.
En 47-årig mand er i stabil tilstand, efter at han blev stukket to gange med en kniv på Nørrebro i København torsdag aften.
Det oplyser vagtchefen ved Københavns Politi tidligt fredag morgen.
Den første melding umiddelbart efter knivstikkeriet gik på, at manden var i kritisk tilstand.
Men fredag morgen fortæller vagtchefen altså, at manden nu er uden for livsfare.
- Han er ved bevidsthed, og vi har talt med ham, siger vagtchefen.
Manden blev stukket ned ved Sortedam Dossering, der løber langs Sortedams Sø fra Nørrebrogade til Østerbrogade.
Et område ved Ravnsborg Tværgade ikke langt fra Dronning Louises Bro blev afspærret efter hændelsen.
- Vi har ikke talt med den forurettede, så vi ved ikke, hvad der er sket, eller hvad motivet kan være, sagde politiets vagtchef Henrik Stormer torsdag aften.
Ingen er anholdt i sagen, og politiet vil gerne høre fra vidner, som kan have set noget.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker