Mand er varetægtsfængslet efter knivoverfald i Randers
En 22-årig kvinde i Randers blev tidligt torsdag morgen forsøgt dræbt med kniv, mener Østjyllands Politi.
En ung kvinde er tidligt torsdag morgen blevet overfaldet og stukket med kniv flere gange i Randers.
Ifølge Østjyllands Politi er den mistænkte hendes tidligere kæreste. Manden, der er 35 år, blev anholdt på banegården i Aarhus, og ved et grundlovsforhør ved Retten i Randers er han blevet varetægtsfængslet i fire uger.
Den farlige vold skete omkring klokken 4.30 på den 22-årige kvindes adresse. Hun fik flere knivstik, som ifølge politiet var potentielt livstruende.
Hendes tilstand er stabil, og hun er uden for livsfare, fremgår det af en pressemeddelelse.
Gerningsmanden flygtede fra stedet. Først i en taxi og derefter i toget mod syd, oplyser politiet.
På banegården i Aarhus lykkedes det betjente at få fat i den 35-årige lidt efter klokken 06 torsdag morgen.
Umiddelbart mener politiet, at manden forsøgte at dræbe kvinden.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker