Mand erkender drabsforsøg med pistol i Sønderjylland
En person blev natten til fredag fundet svært såret i Tinglev. 36-årig mand erkender at have affyret skud.
To mænd og en kvinde er lørdag eftermiddag blevet fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg. De er sigtet for drabsforsøg i forbindelse med et skyderi natten til fredag på en adresse i Tinglev i Sønderjylland.
Den ene af de sigtede personer - en 36-årig mand - erkender at have skudt en jævnaldrende mand i hovedet.
En 25-årig mand og en 29-årig kvinde, der også er sigtet i sagen, nægter til gengæld begge at være skyldige i drabsforsøg.
Den 36-årige blev varetægtsfængslet i fire uger. Retten fandt ikke, at der var grundlag for at varetægtsfængsle de øvrige anholdte, der blev løsladt.
De tre er blevet sigtet "i forening" for forsøget på manddrab. Men den 36-årige, der har erkendt forholdet, nægter, at drabsforsøget blev begået i forening.
Det var ved totiden natten til fredag, at politiet fik meldingen om et skyderi i en lejlighed på Stationsvej i Tinglev. Her blev en 36-årig mand fundet svært såret af skud.
I en helikopter blev offeret fløjet til behandling på Odense Universitetshospital. Først på aftenen lørdag melder politiet, at hans tilstand er kritisk, men stabil.
De tre sigtede personer blev anholdt i løbet af fredagen. Syd- og Sønderjyllands Politi har endnu ikke kunnet sige noget om motivet for skyderiet. Politiet har tidligere meldt ud, at intet tyder på en forbindelse til bandemiljøet.
Anklagemyndigheden valgte at kære kendelsen om løsladelse til Vestre Landsret.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker